bonzini-bordfodbold

Hvad er kendetegnet ved franske bordfodboldborde?

Skønheden ved bordfodbold er, at bordene kan spilles på af folk i alle aldre, både børn og voksne. Så længe du spiller sammen med en modstander på et niveau som dit eget, så vil I begge altid vinde, uanset om man vinder eller taber. For det vigtigste er jo, at man morer sig, når man spiller!

Bordfodbold har altid haft en noget forvirrende historie. Det lader til, at spillet blev udviklet forskellige steder i verden på omtrent samme tid: Lucien Rosengart i Frankrig; Alexandre de Finisterre i Spanien og Searles Thornton i England i den første halvdel af det 20. århundrede. Ifølge nogle kilder på internettet skalspillet være opstået så tidligt som i slutningen af 1800-tallet! Det bør derfor ikke være nogen overraskelse, at bordfodboldborde kommer i flere “nationaliteter”, hvor oprindelsen i forskellige lande også har medført variationer i bordenes designs, som påvirker spillestilen. Således kan man skelne mellem blandt andet italienske og franske borde.

I Frankrig kaldes bordfodbold direkte oversat for “baby-fod”, hvilket er en meget bogstavelig måde at sige “miniaturefodbold” på. I denne artikel vil vi tage et nærmere blik på, hvad det er, der karakteriserer netop de franske borde til baby-fod.

Særtræk og karakteristika ved den franske fodboldbord

Bonzini - et fransk bord til bordfodboldI den franske stil af bordfodbold spilles på et bord med en linoleum-overflade, og man spiller med en korkbold i stedet for en af plastik. Spillefladens beskaffenhed øger friktionen mod bolden og dettet kombineret med den relativt bløde korkbold giver mulighed for større kontrol over bolden. Bordet kan let skelnes fra andre typer fodboldborde på grund af bordets teleskopstænger, der ikke rager ud på den anden side af bordet. Derfor er det franske bord til bordfodbold perfekt til forældre med små børn, som måske ville være i risiko for at blive ramt af de gennemgående stængerne på en anden type bord.

På franske bordfodboldborde i høj kvalitet vil hver spillerfigur være støbt af metal eller aluminium. Dette gør spillerstangen relativt tung og ubalanceret, hvilket er en kontrast til korkbolden, som er forholdsvist et og blød. På trods af de tunge spillerstænger, så er stængerne stadig tynde og med gode kuglelejer, som giver dig god mulighed for at lægge stor kraft i dine skud. At spillerfigurerne ikke er afbalanceret betyder, at når man slipper grebet om en stang, så vil spillerfigurerne vende tilbage til den oprejste, rette position.

Disse væsentlige egenskaber er anderledes fra italienske og tyske borde til bordfodbold, som er fremstillet med en relativt hård og glat overflade. Når man spiller bordfodbold vil spillestilen således blive påvirket afhængigt af den type bord, som man spiller på. Bordets design kommer til udtryk i spillets hastighed, skuddenes kraft, samt hvor god muligheden er for teknisk finessespil.

Spillestilen på de franske borde til bordfodbold

På grund af den relativt bløde spilleoverflade på Bonzini bordfodboldborde, så har man typisk meget mere boldkontrol. Dette giver mulighed for en spillestil, hvor man nemmere kan lave kontrollerede boldafleveringer, lægge op til skud på mål og lægge en egentlig strategi for at vinde spillet. Det ligner næsten rigtig fodbold. Faktisk er fransk bordfodbold blevet beskrevet som værende delikat og flydende. På grund af bordets og boldens materiale kan bolden let manøvreres fra en fast position og så spilles fra side til side for at forvirre modstanderen, før man skyder på mål. Faktisk udføres de fleste skud og boldafleveringer fra den låste position under en spillerfigur.

Den ekstra kontrol som de franske fodboldborde giver, gør bordet perfekt til begyndere.

I modsætning til italiensk bordfodbold, hvor hastigheden er afgørende, så er fransk bordfodbold en del langsommere, hvor hver spiller har tid nok til at tænke og lægge en strategi for at overkomme modstanderens forsvar. Hvis italiensk bordfodbold er et spil med hurtig spillestil, så er fransk bordfodbold et spillebord, der tillader en mere velovervejet stil. God kamp! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *